Gdansk 2013

1. Fælles Forum møde den 24. - 25. juni 2013

Den 24. – 25. juni 2013 samles over 70 transporteksperter fra hele Europa på opfordring af TRANSFORuMs invitation til det 1. fælles forum møde i Gdansk. Halvdelen af ​​deltagerne var eksterne interessenter, herunder administrerende direktører for førende transportvirksomheder, ledelsesrepræsentanter for myndigheder samt politiske beslutningstagere så som Pawel Stelmaszczyk, kontorchef inden for intelligente transportsystemer i DG Move ved Europa-Kommissionen.

De havde alle bragt deres erfaring med fra den virkelige verden, som bidrag til drøftelse af et af følgende emner:

  • Ren urban transport og CO2-fri by logistik
  • Skift af vejgodstransporten til jernbane og vandbåren transport
  • Gennemførelse og bevaring af det europæiske netværk af højhastighedstog
  • Et samlet europæisk multimodal information, forvaltning og betalingssystem

Disse er de fire centrale mål (nr. 1, 3, 4 og 8) fra hvidbogen 2011, som TRANSFORuM har til formål at bidrage med at implementere.

Arrangementet blev kick-startet med en meget informativ tale af Prof. Monika Bak fra værtsuniversitetet i Gdansk med titlen "EU transportpolitik fra perspektivet af hvidbogen 2011." Stefan Back leverede den anden tale "Civilsamfundet og EU hvidbog om transportpolitik – en EØSU oplevelse," hvor han fortalte om missionen for den nydannede "permanente studiegruppe for gennemførelsen af ​​hvidbogen" i Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg.

De fremmødte blev herefter delt op i fire tematiske workshops for at deltage sig i fire parallelle og modererede diskussioner. Fokus om eftermiddag den 24. juni var; identifikation og kontrol af vigtige politikker, aktører, finansieringsmekanismer og tendenser. De fire parallelle workshops fortsatte den 25. juni med en diskussion om barrierer, udfordringer og måder at overvinde disse.

Vejledende spørgsmål til dag 1 på tværs af alle fire temagrupper:

  • Hvilke er de vigtigste politikker er relevante på forskellige niveauer for gennemførelsen af ​​hvidbogen?
  • Hvilke relevante finansieringsmuligheder / mekanismer eksisterer? Hvilke mangler?
  • Hvilke vigtige og etablerede aktører findes, hvilke der er på vej - men vigtige, potentielt game-changing?
  • Hvilke tendenser vil påvirke den fremtidige udvikling med et 2030/2050 perspektiv?

 

Vejledende spørgsmål for 2. dag (juni 25):

  • Hvilke barrierer hindrer gennemførelsen af ​​hvidbogens mål?
  • Hvordan kan disse barrierer samles og forstås - hvilken sammenhæng har de?
  • Hvilke udfordringer (vanskeligheder, som formentlig kan overvindes) vi står over for?
  • Hvem kan gøre hvad, med hvem og hvornår for at overvinde disse?

En helhedsorienteret syn på disse spørgsmål er afgørende for udvikling af køreplaner og anbefalinger, der findes i senere arbejdspakker i TRANSFORuM projektet. Essensen af ​​disse drøftelser blev præsenteret for plenum. Under frokost den 25. juni holdt Prof. David Banister fra Transport Studies Unit ved Oxford Universitet en keynote tale "TRANSFORuM:. Udfordringer og muligheder"

Hver del af mødet blev afholdt under Chatham House Rules, hvilket betyder, at "deltagerne frit kan benytte modtagne oplysninger, men ikke afsløre nogen form for identitet af det sagte”. Denne grundregel blev fastsat med henblik på at fremme en åben og ærlig diskussion om alle spørgsmål, herunder følsomme, og kontroversielle synspunkter. Og faktisk blev dialogen i alle fire grupper karakteriseret ved en meget kollegial atmosfære og TRANSFORuM har i høj grad skærpet sit forståelse af centrale problemstillinger.

Keynote Talks

Følgende personer gav input og refleksioner til deltagerne i forhold til emnerne:

  • Monika Bak: EU transportpolitik fra perspektivet af hvidbogen 2011
    Dr. hab., Prof. UG, formand for sammenlignende forskning i transportsystemer. Prodekan på fakultetet for Økonomi, Gdansk universitet.
  • Stefan Back: Civilsamfundet og EU´s hvidbog om transportpolitik - EØSU erfaring som formand for den permanente studiegruppe om transportpolitik og hvidbogens implementering, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og direktør for bæredygtig logistik hos Transportgruppen Sverige
  • David Banister: TRANSFORuM: Udfordringer og muligheder.
  • Professor ved Transport Studies og direktør for Transport Studies Unit School for Geografi og Miljø, Oxford universitet, UK

Referater

I tråd med TRANSFORuM forpligtelse til fuld gennemsigtighed og ansvarlighed giver vi referaterne fra Gdansk workshops:

  • Workshoppen om urban mobilitet blev overværet af 12 interessenter, som repræsenterede de politiske beslutningstagere, industrien og den akademiske verden fra syv lande. Den indledende diskussion fokuserede på hvidbogens mål og førte til et forslag om at gøre Europas politiske ambitioner mere klare. Deltagerne identificerede vigtige tendenser på økonomiske, demografiske, teknologiske og politiske områder og kortlagt dem i forbindelse med hvidbogen mål mod en bredere politisk tidslinje. Diskussionerne omkring barrierer berørte engagementet hos politikere, begrænsede offentlige finanser, begrænset vilje til at betale, systemet kompleksitet og mv. Mulige veje inkluderede teknologiske forbedringer, beskatning, mobilitet management, national / lokal koordinering, SUMP´s mv. Læs mere her.

  • Godstransport over lang distancer var emnet for en anden workshops, som blev overværet af 9 eksterne interessenter fra fire lande, som repræsenterer fragt industrien, den akademiske verden, offentlige organer og ngo'er. Deltagerne drøftede deres fortolkning af de respektive mål i hvidbogen, forskellige bekymringer og fremhævede særlige udfordringer såsom manglende juridiske bindinger, koordinering og finansiering, særligt i forhold til udviklingen af infrastruktur. Identifikationen af ​​tendenser, der påvirker godstransporten, resulterede i 16 centrale grupperinger, herunder brug af olie, vedvarende globalisering, aldrende samfund, offentlige midler, men også mere langsigtede tendenser såsom klimaforandringer, re-regionalisering, lønomkostninger i Fjernøsten osv. Desuden blev en bred vifte af barrierer drøftet og så mulige strategier til at overvinde disse, herunder en række politiske veje. Læse mere her
  • Fremtiden for højhastighedstog blev drøftet af 16 deltagere fra otte lande (inkl. de TRANSFORuM facilitator og ordførere). Debatten rejste spørgsmålet om klarhed af indholdet af hvidbogens mål. For eksempel kunne et mere brugbar mål, end en tredobling af længden af ​​HS skinnenet, være en mangedobling af efterspørgslen eller forbrug (i passager km). Alle aktører støttede en bedre koordinering mellem alle aktører i sektoren og en respekt for de forskellige nationale situationer. De var også enige om nødvendigheden for at styrke de eksisterende regler og sikkerhedskrav, og reducere forskellige fortolkninger på tværs af forskellige lande. Ligeledes bør analysemetoderne af projekter og omkostninger harmoniseres i hele Europa, ligeså omkring information og gennemsigtighed af politikker fra europæiske HSR aktører. Læs mere her.

  • Ved en fjerde workshop om ITS deltog 11 deltagere fra syv lande fra den offentlige politiske sektor, industri og forskningsområder. De implicerede parter var enige om, at hvidbogens mål er centreret om en europæisk integration af multimodale informationssystem for rejsende. De bemærkede, at problemet med dataadgang for disse systemer ikke er fremhævet nok i debatten i forhold til en europæisk ramme. Generelt er der behov for en langt mere harmoniseret tilgang og bedre håndtering af private data. Alle deltagere erkendte interventionsgrænser på grund af nærhedsprincippet, men drøftede værktøjer som en Europa-dækkende "code of conduct". Mange andre spørgsmål, tendenser, counter-tendenser, barrierer, udfordringer og mulige løsninger blev drøftet. Læs mere her.

Feedback og erfaringer

Ved afslutningen af ​​arrangementet uddelte vi en feedback formular til alle interessenterne. Resultaterne blev omhyggeligt evalueret, og indikerer en generel tilfredshed med arrangementet, især med hensyn til dens logistiske aspekter. De vigtigste anbefalinger til fremtidige arrangementer vedrørte interessenterne sammensætning, faciliteringen og indholdet af briefing dokumentet. Yderligere oplysninger kan modtages ved at kontakte os